WEBINAR | 25.02.2026 kl. 9.00

Ledelse i teams

DAC-modellen i praktisk anvendelse

Når ledelse i sig selv ikke skaber fremdrift

Der bliver ledt, prioriteret og kommunikeret mere end nogensinde før. Alligevel er fremdriften ujævn. Indsatser kører parallelt. Beslutninger bliver truffet, men omsættes ikke konsekvent i hverdagen. Teams arbejder hårdt, men bevæger sig ikke nødvendigvis i samme retning.

Det, man typisk gør – og hvorfor det ikke er nok

Når samarbejde og fremdrift halter, reagerer organisationer ofte ved at skrue op for kommunikation, møder og mål. Roller og ansvar tydeliggøres, strukturer justeres, og der investeres i individuel lederudvikling. Det er alle relevante greb. Men de adresserer ofte symptomerne snarere end det, der faktisk foregår i teamets daglige samspil. Resultatet bliver mere aktivitet og opfølgning, men ikke nødvendigvis mere fælles bevægelse.

“Når samarbejde og fremdrift halter, reagerer organisationer ofte ved at skrue op for kommunikation, møder og mål…”

Et andet blik på ledelse i teams

Hos GENUX tager vi afsæt i den etablerede DAC-model (Direction, Alignment og Commitment), som ser ledelse i teams som en social proces. I Genux har vi, i tæt samarbejde med et panel af HR- og forretningsledere, arbejdet målrettet med at operationalisere modellen, så den kan anvendes i praksis og ikke kun fungere som et teoretisk referencepunkt.

Gennem den seneste tid har vi testet og forfinet tilgangen i konkrete organisationer. Resultatet er en Genux-udviklet DAC-tilgang, der kombinerer et kort, målrettet assessment med enkle værktøjer og strukturerede samtaler, som gør det muligt at arbejde systematisk med samarbejde og fælles fremdrift i teams.

Formålet er ikke flere målinger, men bedre samtaler og værdiskabende samarbejde. Ikke flere initiativer, men større klarhed over, hvad der faktisk skal til for at få et team til at fungere og bevæge sig samlet.

På webinaret deler vi…

  • Hvorfor mange velmenende ledelsesindsatser ikke skaber den ønskede effekt
  • Hvad der kendetegner teams, der reelt arbejder sammen om at skabe resultater
  • Hvordan DAC kan bruges som et praktisk og dialogbaseret greb i ledelse af teams

Tilmelding

  • Varighed: ca. 45 minutter.
  • Webinaret tilsendes efterfølgende som videooptagelse.
  • Gratis tilmelding.

Du møder…

Frank Lilleøre

Frank Lilleøre
Partner, Genux

Camilla Vogn Kjær
Partner, Genux

Denne hjemmeside benytter cookies til statistikføring samt forbedring af brugeroplevelsen. Ved at fortsætte på sitet accepterer du brugen af cookies.